Jette Gejl
Skulptur
123 x 144
Et stillebenmaleri, med en beige Rosti kop på underkop, krus, kande og skål - står skårstillet på en bordplade op mod en væg, er indfaset i øvre venstre del af en birketræs-finerplade udskåret i 5 store cirkelslag. På et cirkelslag i bunden af birkepladen ses en intarsia-figurationer stablet vilkårligt oven på hinanden, med de ovennævnte beige Rosti objekter. Øverst i højre side ses en lille hylde, hvorpå der står en beige kande øverst og under denne en beige skål. Kande og skål er originale vintage beige Rosti.
I ”Beige Stilleben IV” sampler jeg maleri, intarsia og ready-made i et figurativt univers, som udfolder min store samling af beige rosti på forskellige måder. Værket refererer til mine performances i ”Beige Køkken”, hvor al mit beige rosti indgår som service, når jeg serverer beige mad og drikke for publikum. I arbejdet med intarsia tegner årringene fra forskellige formskårede træfinerplader en stiliseret udgave af figurationen op til en anden oplevelse af stillebentraditionen. Med de to reale rosti objekter stilles beskueren i spændingsfeltet mellem det historiske velkendte i stillebenmaleriet, det sympatiske i intarsien som trækker tråde tilbage til skønvirke-traditionen og det konceptuelle i det samlede greb i værkudtrykket.
Kalkværksvej 40
GC 2365
2024
17/03 2024
Aarhus Kommunes kunstsamling og udsmykninger Webtilgængelighedserklæring